Du kiggede tavst ned ad dig selv

og jeg ku´ mærke at nu sagde du noget

som gjorde ondt på os

du ville tage mine tanker ved hånden

og føre dem nænsomt ind i ingenting

 

Jeg kæmpede vildt imod

du overvejede et sekund

om du gjorde det rigtige

om du sku´ bære skylden

og trak så blidt igen

 

Jeg råbte sindssygt noget andet

men du fik fat i noget i mig

som vi kæmpede lidt om uden ord

resultatet så du

i mine sprængte øjne

   flere digte