Rent biologisk var han stadig et menneske
men et eller andet var væk
i hans stemme
når han hult forsøgte at tale
ingen af hans ord
havde længere den vægtighed
som førhen skabte forandring
den vej han viste var gal
ville hun mon stadig kendes ved ham
efter den pludselige afsløring
af hans indre usikkerhed
og omverdenens foragt for hans person?
nu opstår som en utopi
en fjern forestilling
om altings tilbagevenden
til tilstande som før
den selvsikre tryllekunstner
der fik tingene til at ske
har tryllet sig selv væk
og optræder nu i et halvdårligt nummer
hun ser lidende på
men afslører en vilje til at komme videre
og hjælper gerne
- selvom hun pludselig tvivler
måske er han allerede glemt og borte
og erstattet af en ny
som opfylder betingelserne for den slags?
nej, denne frygt har før vist sig at være ubegrundet
men nyder hun i virkeligheden ikke
at ligge ovenpå
mens hans krop mases af hendes selvsikkerhed?
- nu hvor han er knust er han lille nok?